Et fantastisk DM i Skills i Roskilde

Et fantastisk DM i Skills i Roskilde

Sådan beskriver direktør Jesper Østrup den store begivenhed. Som et punktum for DM i Skills 2024 i Roskilde blev der tirsdag 30. april holdt fejring for Roskilde Tekniske Skoles 11 konkurrencedeltagere.

Sådan beskriver direktør Jesper Østrup den store begivenhed. Som et punktum for DM i Skills 2024 i Roskilde blev der tirsdag 30. april holdt fejring for Roskilde Tekniske Skoles 11 konkurrencedeltagere. 

Op mod 100 personer – virksomhedsrepræsentanter, familie, faglærere, ledere, deltagerne selv samt Roskildes borgmester Tomas Breddam – deltog i hyldesten på en solbeskinnet tirsdag på Roskilde Tekniske Skole. Mikrofoner og lydanlæg gav flere mulighed for at sige et par ord til konkurrencedeltagerne foran forsamlingen.

Bestyrelsesformand Hans Arne Nielsen lagde for og sagde bl.a.:

- Tillykke til alle jer, der har deltaget. Det er virkelig noget, I kan være stolte af at have deltaget i. I er rollemodeller for mange andre, når I er med til DM i Skills.

Derefter fik Tomas Breddam ordet:

- At stille op til DM i Skills kræver noget fra hjertet. Den passion og den drivkraft der var blandt jer konkurrencedeltagere var helt enestående og meget fantastisk at opleve, sagde borgmesteren for Roskilde Kommune, og sluttede talen af med at engagere salen i et Roskilde-hurra for skolen.

Sidste taler var Jesper Østrup, direktør for Roskilde Tekniske Skole.

- At se vores elever præstere på det her niveau er virkelig en kæmpe tilfredsstillelse, forklarede han bl.a.

I videoen kan du høre Helene og hendes mester fortælle om deltagelsen i DM i Skills 2024:

-

VIDEO: Se video fra fejringen.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Gaver, mad og drikke

Dagens hovedpersoner fik hver en gave – en fin vase af mærket Confetti. Efter talerne uddelte Roskilde Rotary Klub rejselegater til Lukas Danmark Sørensen og Niels Næraaen-Nicolaisen.

Derefter var der mad og drikke og mulighed for at netværke, se fotos på storskærm samt fortælle historier fra et på mange måder fantastisk DM i Skills på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Tillykke til alle deltagere

10 ud af 11 konkurrencedeltagere deltog i fejringen, og de blev hyldet for deres flotte og fantastiske præstationer under DM i Skills. Et ekstra stort tillykke gik til de fire vindere Jonas Vest Blichfeldt (mediegrafiker), Niels Næraaen-Nicolajsen (møbelsnedker), Lukas Danmark Sørensen (bygningssnedker) samt Louise Søltoft Pedersen (blomsterdekoratør).

Se billederne

DM i Skills 2024 i Roskilde

DM i Skills 2024 afholdes fra den 18. til 20. april på Dyrskuepladsen i Roskilde. Begivenheden samler dygtige unge fra landets erhvervsuddannelser. 78 fag er repræsenteret. 47 af dem er konkurrencefag, og gæsterne kan følge konkurrencedeltagerne helt tæt på. 31 fag er demonstrationsfag, der kan opleves og prøves. Der er gratis adgang for alle til DM i Skills. Se mere på skillsdenmark.dk og dmiskills.dk 

Se også: Roskilde Tekniske Skoles tema om DM i Skills: www.rts.dk/skills

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874